mind&move | BOG: Kreativitet i musikundervisningen
15502
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-15502,ajax_fade,page_not_loaded,,vertical_menu_enabled,qode-title-hidden,side_area_uncovered_from_content,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-10.1.1,wpb-js-composer js-comp-ver-5.0.1,vc_responsive

KREATIVITET I MUSIKUNDERVISNINGEN

Få inspiration til større kreativitet i din musikundervisning

“Kreativitet i musikundervisningen” er bogen til dig, der underviser hold eller klasser i musik og gerne vil have inspiration til din daglige undervisning.

 

“Kreativitet i musikundervisningen” er også bogen til dig, der underviser hold eller klasser i musik og gerne vil arbejde med eller videreudvikle arbejdet med en kreativt skabende arbejdsproces.

 

Formålet med bogen er at folde musik og musikalske idéer og muligheder ud og inddrage hele barnet, hele mennesket, i en kreativt skabende proces.

 

Bogen ”Kreativitet i musikundervisningen” er skrevet af Ida Marie Skydsgaard og udkommet på forlaget Dansk Sang.

 

Bogens baggrund er en kunstnerisk, kreativt skabende arbejdsmetode med rødder i Dalcroze-rytmikken.

 

Bogen tager udgangspunkt i praksis og i et bredt og grundigt erfaringsgrundlag, – godt bakket op af et teoretisk afsnit. Materialet giver mulighed for at koble skole og musikskole sammen og at materialet på et kvalificeret grundlag også kan inddrages i den obligatoriske ”bevægelse” i den nye skolelov.

 

Er du kompagnonlærer kan du også hente inspiration til din daglige undervisning her.

Citater fra bogen:

”Med folkeskolereformen fra 2014 er arbejdet med implementering af de kunstnerisk kreative, skabende processer blevet meget aktuel. Denne bog er således også et bud på, hvordan der kan arbejdes med kunstnerisk skabende processer i folkeskoleregi.

 

Nogle af timeplanerne inddrager flere fag og kan således også bruges i et samarbejde på tværs af fag i skolen. Alle timeplaner inddrager bevægelse og elevernes egen kreativitet og opfindsomhed som bærende elementer.” Side 6.

 

”Dalcroze-rytmikken er oprindeligt udviklet af Émile Jaques-Dalcroze, pianist, komponist, dirigent og professor i hørelære og musikteori ved konservatoriet i Genève.” Side 8.

 

”Det vil nu i de fleste tilfælde være nemmere, ja som en leg, at spille det gennemarbejdede materiale på instrumenter….” Side 21.

 

”Det er tydeligt at mærke på elever, der har arbejdet på denne måde, at de er meget lydhøre overfor dirigentens mindste vink. Dirigenten er også i stand til at give et klart udtryk for, hvad han vil og hvornår.” Side 14.

 

”Rytmikkens motto: Arbejdet med føre/følge kan sammenfattes således: Vis, hvad du hører, ledsag, det du ser, vis, hvad du forestiller dig.” Side 15.

”Rytmikkens motto: Arbejdet med føre/følge kan sammenfattes således:

Vis, hvad du hører, ledsag, det du ser, vis, hvad du forestiller dig.

Side 15.

Det kreative rum

”Arbejdet med føre/følge og dermed med rytmik åbner således mulighed for, at vi kan kommunikere med hinanden uden ord, altså uden nødvendigvis at skulle omsætte vores tanker, meninger eller følelser til talesprog. I rytmikken er din egen bevægelse, lyd og musik, altså dit eget kunstneriske udtryk, et kommunikativt udsagn i sig selv og kan besvares som sådan i eller med lyd, bevægelse, maleri, etc.

 

Dette kan virke helt befriende i en kultur, hvor sproget i den grad definerer og bestemmer, hvem vi er, hvad vi gør sammen og hvordan vi gør det.

 

I det rum, der skabes, har andre kommunikationsformer, andre måder at samtale på end det talte sprog, mulighed for at udvikle sig og skabe nye måder og former at kommunikere med hinanden på.

 

Det kreative rum åbnes, der bliver plads til nye tanker og de kunstneriske idéer får plads og råderum.” Side 17.

”Det er vigtigt, at der ikke udstikkes rigtigt og forkert i denne sammenhæng. Alle bud er i orden og har et udgangspunkt, som er OK.

 

Der kan arbejdes med, hvordan opgaven er løst, udvikles og raffineres og dette kan virke udviklende og understøttende for eleverne, således at de får mere selvtillid og selvværd og tro på egne kreative og musikalske evner til at gå i gang med en lignende opgave en anden gang.” Side 32.

 

”Det kræver faktisk en høj grad af professionalisme af en lærer at være inkluderende over for elevernes forslag og personligheder og den proces bliver man formodentlig aldrig færdig med.

 

Her er man godt tjent med at have en god portion nysgerrighed og åbenhed med sig. Hvad mener hun mon med det? Hvordan kan vi inddrage det i undervisningen? Og hvorfor skal vi inddrage det? Er det relevant?” Side 33.

Om Dalcroze-rytmik

”Et oplagt område (for brugen af Dalcroze-metoden) er også arbejdet på kulturskoler, hvor flere kunstarter er under samme tag, f.eks. billedkunst, musik, dans eller drama.

 

Her er rytmikken et oplagt bud på, hvordan man kan arbejde kunstarterne sammen på tværs af gængse skel i en slags ”Cross-Art”, oplagt fordi rammerne og skitserne for processerne kan lægges bredt og produkterne, slutformerne, kan udarbejdes i nuet med alle kunstformer til stede samtidigt.” Side 36.

 

”Rytmik er en god og brugbar arbejdsform for voksne uanset musikalsk niveau. Her kan målet være at fremme kreativitet og kommunikation på en arbejdsplads eller at være sammen med kolleger på en anderledes måde og lære hinanden at kende fra nye sider.

 

Det kan også sammentømre teams og fremme samarbejdet mellem kolleger. Det er et super middel til at slå sig løs og have det sjovt eller koncentrere sig og være dybt seriøs.

Kreativitet og kommunikation er også nøgleord, da improvisation og føre/følge er helt uundværligt for denne arbejdsmetode. Generelt er det også en god og sjov måde at få motion på. Man kan faktisk blive meget forpustet og få sved på panden.” Side 36.

 

“I Dalcroze-rytmikken ligger den grundlæggende tanke, at det, den enkelte kan og står for, er OK. Det er dette råmateriale hos den enkelte og gruppen, som gennem rytmikken forfines og styrkes. Modet til at være sig selv, samtidig med at man er aktivt og positivt med i gruppen. Anerkendelse og accept af hele mennesket som en værdifuld medspiller og aktør i fællesskabet.” Side 37.